Skal du have bygget en app?
Vi udvikler apps til danske virksomheder og startups, men vi lover ikke mirakler. En rigtig app tager tid at bygge ordentligt, og her får du et ærligt billede af pris og tidsramme, før du går videre.
Hvad koster det at lave en app? Det afhænger helt af, om du har brug for en web-app eller en native app. En web-app-MVP, som kører i browseren uden at skulle igennem App Store eller Google Play, starter typisk ved 90.000-140.000 kr ekskl. moms. En native app til iOS og/eller Android, med fuld godkendelse i App Store og Google Play, starter ved 280.000-420.000 kr ekskl. moms, og du skal regne med en realistisk tidsramme på op mod 12 måneder i nogle tilfælde.
Hvorfor en MVP, og hvorfor starte med en web-app
De fleste, der kommer til os med en app-idé, har ikke brug for en fuld native app fra dag ét. De har brug for at vide, om idéen holder, før de investerer det store beløb i en iOS- og Android-app.
Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at du starter med en web-app-MVP. Det er den hurtigste og billigste vej til at teste, om folk faktisk vil bruge det, du har tænkt dig. En web-app kører direkte i browseren på mobil og desktop. Du slipper for Apples og Googles godkendelsesproces, og du kan rette til og teste løbende, mens rigtige brugere prøver produktet.
Når du kan se, at folk bruger den og kommer tilbage, har du et langt stærkere udgangspunkt for at investere i en native app, og du investerer i noget, der allerede er valideret, ikke i et gætteri.
Valider idéen, før du bruger 280.000+ kr på en native app
Kom i gang uden at vente på Apples godkendelsesproces
Test og juster direkte med rigtige brugere
Brug dataen fra web-appen til at bygge et stærkere native-produkt bagefter
Hold investeringen nede, mens du stadig ved, om det virker
Native app: iOS og Android
Når idéen er valideret, og du er klar til en rigtig iOS- og/eller Android-app, er det en anden størrelse investering, og det tager længere tid, end de fleste forventer.
Selve virksomhedsregistreringen til Apples Developer Program (DUNS-nummer og organisationskonto) tager typisk omkring 2,5 uger, før du overhovedet kan begynde at indsende til godkendelse. Lægger du dertil udvikling, test, og flere runder af App Store-review, hvor Apple kan afvise og bede om ændringer, ender du ofte med en realistisk tidsramme på flere måneder, og i nogle tilfælde op mod 12 måneder for et fuldt native-produkt.
Det er ikke noget, vi siger for at sælge dig på en lang proces. Det er, hvad vi selv har oplevet: vores egen MVP har taget over 12 måneders arbejde at bygge færdig. Derfor er native app-udvikling en investering, vi anbefaler at reservere til idéer, der allerede har vist sig at holde.
Dette er ikke vores primære ydelse
NordicWebFlow's primære fokus er hjemmeside og Google Ads samlet i én pakke til danske virksomheder. App- og MVP-projekter tager vi ind enkeltvis og kun, når det giver mening for begge parter. Det betyder, at du får en ærlig vurdering af, om dit projekt er det rette for os, i stedet for et generisk "ja" fra et app-bureau, der tager alt ind.
Ofte stillede spørgsmål
Har du en app-idé, der er værd at teste?
Vi tager kun et begrænset antal app-projekter ind ad gangen, book et opkald, og vi giver dig en ærlig vurdering af, om din idé er klar til en web-app, en native app, eller slet ikke er klar endnu.
Book et opkald med mig